Tilbage til Alle begivenheder

Køretur til Vintage Farm i Brørup med stop hos Bindeballe Købmandsgård

  • Ans Søpark 30, 8643 Ans Denmark (kort)

Bindeballe og Vintage Farm. Sommertur.

Dansk Vintage Motor Club og Tange Sø Veteranklub arr. i samarbejde en heldagstur til Vintage Farm i Brørup og Bindeballe Købmandsgård vest for Vejle.

Turen afvikles torsdag den 3. juli. Der er start fra AIKC Ans, Ans Søpark 30, 8643 Ans kl. 10.00.

Ad småveje til P pladsen ved Vrads Kirke, St. Bredlundvej 1, Vrads, 8654 Bryrup, hvor der er en lille pause.

Her kan de som vil spare turen til Ans starte fra. Afgang herfra kl. 11.15.

Videre ad småveje til det arbejdende museum Bindeballe Købmandsgård, Bindeballevej 100, 7183 Randbøl.

Ankomst ved 13 tiden. Her indtages frokosten og mulighed for at bese den flotte udstilling entré kr. 10,-

Evt. frokost, 2 stk. smørrebrød, kr. 60,- forudbestilles. Se nedenfor.

Afgang herfra kl. 14.30 og efter en god times tid ank. til Vintage Farm, Hyldelund Bakkevej 8, 6650 Brørup.

Her er der torsdagstræf med udstilling, retrobutik og cafeteria og selvfølgelig hyggelig dækspark.

Hjemtur og tidspunkt aftales individuelt.

Turen fra Ans til Brørup er ca. 145 km. Turen med de 1000 sving!

Vi kører i kolonne (hvor man holder øje med den bagvedkørende!)

Der vil blive udleveret en rutebeskrivelse til alle deltagere.

Aht. planlægningen er det nødvendigt med tilmelding senest torsdag 26. juni til Anna Lis Andersen 40 54 07 10 eller mail: jan.roy@andersen.mail.dk

Ved tilmelding angives om man ønsker frokost i Bindeballe (antal) og om man starter i Ans eller Vrads.

Evt. yderligere info. Freddy 40 10 93 70 eller Kaj 26 39 49 09

Bindeballe Købmandsgaard

Træf hos Vintage Farm i Brørup

Vintage Farm i Brørup

Forrige
Forrige
12. juni

Sommerkøretur

Næste
Næste
31. august

Jyllandstræf i Hvidsten Kro