Per Mogensen kommer og fortæller om og viser billeder fra sin deltagelse i et ugelangt rally for prewarcars i Italien i juni 2023 – Via Flaminia Prewar Rally 2023.
Vi kommer som indledning til at høre lidt om den bil, som blev anvendt. Derefter kommer vi til at høre om og se billeder fra turen frem og tilbage med den nu 90 år gamle Bentley på autotrailer, ca. 1.900 km. hver vej, og vi kommer selvfølgelig især til at høre om og se billeder fra selve rallyet, som startede lørdag, den 03. juni i Forli beliggende i Emilia-Romagna-regionen tæt på Adriaterhavet, og som sluttede lørdag, den 10. juni i Capalbio beliggende 100 km. nord for Rom i Lazzio-regionen. En stor del af de midterste dage i rallyet foregik i Toscana.
Der var tale om et hollandsk arrangeret rally med deltagerbegrænsning på 30 biler, og for at deltage, skulle bilerne være fra før 2. verdenskrig. Vi kommer derfor også til at høre om og se billeder af de andre spændende deltagende førkrigs-biler.
Se yderligere oplysninger på dette link:
https://via-flaminia.com/oldtimer-car-rally/join-the-via-flaminia-pre-war-in-june-2023-from-bologna-to-rome/
Foredraget finder sted i klubhuset på Elgårdsvej 5, Hadsten fra kl 19.00-21.30.
Klubben giver kaffe og kage – Øl og vand kan købes.
Max 50 personer – tilmelding senest d. 20 september til 20474815 eller svendkaae@gmail.com